Nytårslege

Intet kan gøre nytårsaften så sjov som et par gode og hyggelige nytårslege. Her på siden finder du de sjoveste nytårslege for voksne. 

Når det bliver nytårsaften så står den for mange på sjov og ballade. Man kan tage aftenen til helt nye højder hvis man vælger at inkludere nogle super sjove nytårslege. Dette vil sætte ekstra gang under festen og sikre at det bliver en nytårsaften, man vil huske tilbage på længe efter!

Nytårslege er især gode at lave, hvis man har inviteret en masse gode venner og veninder med til aftenen. De fungerer dog mindst ligeså godt, hvis man befinder sig i et selskab, hvor det måske ikke er alle, der kender hinanden. Nytårslege er uanset hvad altid en sikker succes at inkludere!

Herunder finder du en liste med de mange nytårslege!

Liste med de sjoveste nytårslege

Herunder vil du kunne finde inspiration til de mange nytårslege. Disse nytårslege er alle blevet testet til nytårsaften og du kan derfor være sikker på at de vil være sjove at benytte sig af. Nogle skal måske lige ændres en smule, så de passer så godt som muligt ind til rammerne for jeres nytårsaften,

Nytårsleg 1: Margrethe skål

Margrethe skåls legen er en super sjov leg, som du måske allerede kender til. Det er en leg, hvor man skal få skrevet en masse kendte personer, som derefter skal mimes, så de andre gæster kan gætte hvem det er.

Regler: Reglerne er ligetil og der er mange måder at lave legen på. Først og fremmest skal man have forberedt en lang række kendte personer. Disse kan evt. skrives ned på små lapper papir som derefter lægges i en Margrethe skål (hvem der dog bare havde fundet på det navn til legen!). Nu skal alle gæsterne inddeles i to hold. Nu skiftes et hold til at sende en person op, som herefter skal trække et navn fra skålen. Nu har man to minutter eller lignende til at forklare hvilken person der er tale om – uden selvfølgelig at nævne navnet på personen. Når en person har været oppe er det næste holds tur og ligeledes skal de udvælge en person, der sendes op. Man fortsætter på denne måde indtil alle personer er kørt igennem. Nu tager man alle navnene og lægger ned i skålen igen.

Nu starter næste runde og her skal man istedet for at forklare hvem personen er, istedet prøve at mime personen. Dette er en smule lettere da det jo er de samme personer man mimer som man netop har kørt igennem i forgående runde.

For hver gang en hold gætter en person rigtigt får man et point og vinderen er det hold, der efter 2. runde har flest point.

Nytårsleg 2: Sedler under tallerknen

Seddel under tallerken er en anden sjov selskabsleg, der er perfekt at lave som nytårsleg. Her skal man forberede legen ved at skrive en række missioner på små lapper papir som derefter skal lægges under hver tallerken (ja, endnu engang er graden af kreativitet i navngivningen af legen helt ekstraordinær!;)).

Når festen starter skal man bede alle gæsterne om at læse det lille stykke papir som de finder under tallerknen. Man må under ingen omstændigheder se, hvad der står på de andres lapper papir, man må kun kende til sin egen og ingen andre må vide hvad ens mission er.
En mission kunne lyde som følger:

  • Du skal sige skål 5 gange under middagen
  • Hver gang der er fyrværkeri udenfor så skal du sige som en kylling
  • Hver gang din sidemand snakker skal lukke begge øjne.
  • Du skal rejse dig op når forretten er kommet på bordet og holde en tale på et minut hvor du snakker om global opvarmning og du skal ligeledes nævne hvorfor du godt kan lide Mcdonalds mad.
  • Stil dig op og syng en sang på et vilkårligt tidspunkt. Sangen kan også være vilkårlig.

Nytårsleg 3: Haha legen

Haha legen er en sjov nytårsleg, som du måske ikke kender til. Man skal stille alle gæsterne i en rundkreds og nu skal man forklare at en person starter med at sige “HA”, og dernæst skal den næste person også sige “HA”, og sådan fortsætter det egentlig. Hvis man kommer til at grine så er man ude af legen så legen fortsætter altså indtil alle deltagerne pånær en er kommet til at grine.

Nytårsleg 4: Stoleleg – nytårs edition

Du kender helt sikkert den klassiske stoleleg hvor man skal stille stole i en rundkreds for derefter at spille musik, når musikken stopper så skal man finde en stol at sætte sig på og den der ikke gør er ude af legen. Dette er IKKE den leg. Reglerne til denne stoleleg er som følger:

Du skal dele deltagerne op i to hold og der skal gerne være mindst fem deltagere på hvert hold (men samme antal deltagere på hvert hold, så hvis der er fem på det ene, skal der også være fem på det andet etc.). Nu skal man have stille stole frem til alle deltagerne og for hvert hold skal stolene stå på en række og gerne vendt mod hinanden. Nu kan man sige noget lignende til deltagerne:

“Stil jer på stolene – uden at røre jorden således at i står fra mindst til størst”. Således skal de altså stille sig fra den mindste til den største så de står i korrekt rækkefølge og det hold, der klarer opgaven først har bestået og vinder denne runde. Nu kan man lave en ny runde og samme måde kan man sige noget ala “Man skal stille sig fra den yngste til den ældste” osv.

Nytårsleg 5: Den store hatteleg

Den store hatteleg er en enormt sjov leg, som altid får masser af grin med på vejen. Her kommer reglerne: du skal have købt en hat til alle deltagerne – sådan en typisk nytårs hat der ikke er alt for køn. Nu skal du fortælle deltagerne at de ikke må sige et bestemt ord – det kan fx være “Nej” og hvis de siger dette ord så skal de aflevere deres hat til den person der fik dem til at sige ordet.

Legen kan evt. forløbe hen over hovedretten og måske længere og når legen er slut så er vinderen den der sidder med flest hatte.

Nytårsleg 6: Nytårsquiz

En klassisk nytårsquiz er også altid en sikker vinder. Her kan man også dele deltagerne op i hold og så er det bare med at finde på spørgsmål i forskellige kategorier. Spørgsmålene behøver altså ikke nødvendigvis allesammen have noget med nytår at gøre, men det kan helt sikkert give mening at lave en runde, der specifikt indeholder spørgsmål om nytår. Du kan finde spørgsmål og meget mere til nytårsquiz her.

Hvis du vil læse meget mere om nytår og få ideer og inspiration så læs mere på forsiden af Godt nytår!

Related Articles

Skriv et svar

Back to top button
Close